Computer science
Vores sektion samler kompetencer inden for datalogi og sundhedsteknologi for at udvikle teknologier, der bidrager til et mere inkluderende, sikkert og velfungerende samfund.
Sektionsleder: Stefania Serafine.
Vi arbejder med to væsentlige samfundsudfordringer: At sikre, at mennesker kan deltage aktivt i samfunds-, uddannelses- og arbejdsliv, og at beskytte kritisk infrastruktur, herunder sikre og robuste kommunikationsnetværk. Vi udvikler tilgængelige, kompenserende og menneskecentrerede teknologier, som understøtter lige muligheder for deltagelse, også for mennesker med funktionsnedsættelser, sygdom eller ændrede funktionsevner.
Inden for Human-Centered Computing undersøger vi samspillet mellem mennesker og teknologi. Vi forsker i, hvordan mennesker opfatter, bruger og oplever stadig mere komplekse digitale systemer, og hvordan systemerne kan udformes, så de er intuitive, effektive, tilgængelige og sikre.
I krydsfeltet mellem Healthcare Technology og Extended Reality (XR) arbejder vi blandt andet med avancerede sensorer, neurale grænseflader og bevægelsesstyring, menneskelig perception, immersive teknologier, dataanalyse og behandling af biomedicinske signaler. Det danner grundlag for nye løsninger inden for blandt andet sundhed og trivsel, tilgængelighed, proteser, rehabilitering og kompenserende teknologier.
Inden for Secure and Intelligent Systems udvikler vi AI-baseret beslutningsstøtte, intelligente teknologier til overvågning og måling samt sikre digitale infrastrukturer, der understøtter robust og datadrevet ingeniørarbejde. Forskningen bygger på stærke kompetencer inden for kunstig intelligens og maskinlæring, Internet of Things (IoT), cybersikkerhed og kommunikationssystemer.
På tværs af områderne er ambitionen at udvikle teknologier, der fungerer i praksis og kommer samfundet til gavn.
Teknologiimplementering
Vi omsætter den nyeste forskning til løsninger, der kan anvendes i praksis, gennem et tæt samarbejde med virksomheder og samfund. Vi har særligt fokus på implementering, afprøvning og anvendelse og kobler forskning, uddannelse og innovation for at skabe dokumenterbare resultater.
Forskningsområder
-
Extended Reality (XR) og immersive teknologier
-
Sundheds- og hjælpemiddelteknologier
-
Menneske-maskine-interaktion
-
Avancerede sensorer og neurale grænseflader
-
Tilgængelighed og rehabilitering
-
Multisensoriske teknologier
-
Kunstig intelligens og maskinlæring
-
Cybersikkerhed og kommunikationssystemer
-
Internet of Things (IoT) og indlejrede systemer
-
Anvendelser
Vores teknologier anvendes blandt andet inden for
-
Sundhed, rehabilitering og trivsel
-
Beslutningsstøtte og intelligent monitorering
-
Træning og immersive simulationer
-
Tilgængelige og inkluderende teknologier
Samarbejde
Vi samarbejder tæt med små og mellemstore virksomheder, større virksomheder, sundhedssektoren samt nationale og internationale forskningspartnere om at bringe teknologier fra forskning til praktisk anvendelse og skabe effekt.
Samarbejde
Sektionens primære uddannelses- og forskningssamarbejder omfatter små og mellemstore virksomheder samt nationale og internationale virksomheder inden for følgende områder:
- IT-, kommunikations- og elektronikvirksomheder
- Landbrugssektoren
- Sundhedssektoren og leverandører af sundhedsteknologi
- Leverandører af immersive teknologier
Fagområder
- Softwareudvikling
- Kunstig intelligens og machine learning
- Cybersikkerhed og kommunikation
- Sundhedsteknologi
- Extended reality
Kompetencer
- Simulering og eksperimentel test af effektelektronik, elektriske maskiner, IoT- og kommunikationssystemer
- Analyse af samspillet mellem operationsanalyse og machine learning med henblik på håndtering af datadependens og støj
- Udvikling af tidsseriemodeller og prædiktionsmetoder baseret på Bayesianske tilgange
- Udvikling af sikre softwaresystemer og cybersikkerhedsrammer for borgere og organisationer
- Design og evaluering af sundhedsteknologiske løsninger, herunder digital sundhed og medicinske sensorsystemer
- Gennemførelse af empiriske studier inden for human-centered computing, herunder forskning i perception, tilgængelighed, fysiologisk måling (f.eks. EMG) og neural styring af bevægelse
- Design, prototyping og evaluering af immersive (XR) og mobile teknologier
Partnere
Medarbejdere
Find kontaktinformation på medarbejdere tilknyttet sektionen.