DTU Ballerup Campus rummer dedikerede faciliteter til hands-on laboratorieundervisning, integrerede projektforløb med undervisere om udvikling og prototyping og udviklingsprojekter med virksomheder.
Integrationen af laboratorieøvelser, projektarbejde og eksperimenter i en teoretiske undervisning er definerende for diplomingeniøruddannelsens uddannelsessignatur baseret på CDIO. Laboratoriefaciliteterne udgør rammerne for, at de studerende bearbejder teorien i praksis og opnår dyb læring. Desuden danner laboratoriefaciliteterne ramme for samarbejder med virksomheder for både studerende og faculty.
På DTU Ballerup Campus lever lokaler og auditorier op til de højeste standarder. Både undervisningslokaler, auditorier og laboratorier er udstyret med moderne udstyr. I de 4 auditorier er der installeret det nyeste av-udstyr og her, såvel som i undervisningslokalerne, findes stikkontakter til bærbare computere. Derudover er der trådløst internet overalt i bygningen.
Ud over auditorier og undervisningslokaler, findes der på Ballerup Campus en række værksteder og laboratorier, som understøtter den praktiske del af undervisningen.
Læs mere om værksteder og laboratorier her.
Ved en placering på Ballerup Campus er instituttet samtidig geografisk spydspids og nemt tilgængelig for målgruppen af små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland og midt i et industriområde i en aktiv erhvervskommune.
Cykelkælder og bad
Hvis man vælger at komme cyklende til Campus, er der opvarmet cykelkælder, luftpumpe samt badefaciliteter.
Handicapvenlig bygning
Bygningen fordeler sig på 2 eller 3 plan, afhængigt af hvor i bygningen man befinder sig. Der er placeret mange elevatorer på de forskellige etager, som gør det nemt at komme rundt, hvis man sidder i kørestol. Derudover findes der handicaptoiletter og brede døre overalt i bygningen.
Kantine
Kantinen tilbyder et stort og veltillavet udvalg af mad og drikke. Hver dag er der stor salatbar samt en lun og en varm dagens ret. Køkkenet serverer både traditionelle danske og internationalt inspirerede retter. Der findes desuden et fint udvalg af færdig-salater og sandwicher som er klar til at tage med sig.
DTU Bibliotek
Biblioteket ligger centralt placeret i Campus bygningen. Her er der adgang til databasen Findit, hvor al bibliotekets litteratur, trykt som elektronisk, findes. Derudover tilbyder biblioteket en række faciliteter så som studiepladser, udlån af studierum, bærbare computere og e-bogslæsere. Biblioteket tilbyder desuden vejledning og kurser i litteratursøgning mm.
Læs mere om biblioteket her
Kort over campus
DTU Ballerup Campus råder over 42.000 kvadratmeter. Bygningens størrelse betyder, at det ikke altid er helt nemt at finde frem til sin destination. Oversigtskortet viser, hvordan campus er indrettet med nogle af de væsentligste steder indtegnet.
Download kort over DTU Ballerup Campus som pdf