Efteruddannelse
DTU Engineering Technology bidrager i stort omfang til DTU's efter- og videreuddannelsesområde, som bl.a. består af seks deltidsdiplomuddannelser med i alt over 1.500 studerende hvert år.
Instituttets efter- og videreuddannelsesområde er vokset og udviklet over mange år til et solidt bidrag til efter- og videreuddannelse til det danske arbejdsmarked, såvel for medarbejdere og specialister som for ledere og direktører. Afsættet er instituttets forskning i teknologiimplementering og et stærkt samarbejde med eksterne partere. DTU Engineering Technology forsker i teknologiimplementering, og derfor udgør det tætte samarbejde med erhvervslivet om implementering og udvikling af ny teknologi hjørnestenen i instituttet, hvor det også definerer vores bidrag til både DTU’s ingeniøruddannelser og til vores efter- og videreuddannelsesaktiviteter.