Årets Danske Forskningsresultat

Videnskab.dk kårer igen i år Årets Danske Forskningsresultat. Mange kandidater er indstillet, og brugerne af videnskab.dk stemmer i november om, hvem vinderen skal være.

Prisen for Årets Danske Forskningsresultat uddeles i år på DTU ved videnskab.dk’s chefredaktør Vibeke Hjortlund, og det sker mandag den 2. december kl. 14.00 til 15.30 på Danmarks Tekniske Informationscenter, ved DTU’s bibliotek på Anker Engelunds vej 1, Bygning 101 D.

Programmet ved prisoverrækkelsen rummer bl.a. velkomsttale ved DTU’s rektor Anders Overgaard Bjarklev, samt to festforedrag ved henholdsvis professor Paul Michael Petersen fra DTU Fotonik og postdoc Karin Margarita Frei fra Center for Tekstilforskning ved Københavns Universitet.

Arrangementet afsluttes med en reception, der starter kl. 15.10.