Foto: Henrik Frydkjær

Prisvindende afgangsprojekt

Elektrofonden har den 11. juni belønnet Kasper Lærkesens afgangsprojekt Hardwareplatform til switched-mode strømforsyningsmonitorering og redundansrelæ med E-kandidatprisen. Kasper modtager prisen for stort overskud og træfsikkerhed i sit arbejde, som tilmed er resulteret i et færdigt produkt.

Kasper har gennemført sit diplomingeniørafgangsprojektet på elektroteknologiretningen ved DTU i samarbejde med elektronikvirksomheden Thiim A/S.

E-kandidatpriserne uddeles til unge lovende ingeniørkandidater inden for det elektrotekniske/elektroniske fagområde med afgangseksamen fra en af de danske ingeniøruddannelsesinstitutioner. Priserne uddeles efter indstilling til kandidater, der har leveret et særligt fremragende afgangsprojekt med et betydeligt teknisk/videnskabeligt indhold samt perspektiver for praktisk udnyttelse. Foruden Kasper Lærkesen blev der uddelt E-kandidatpriser til Erik Hofman-Bang (DTU) for hans afgangsprojekt inden for radarteknologi og til Nikolaj Stig Stoltenborg (Aalborg Universitet) for hans masterprojekt om grid-forming konverterkontrol af vindtuneller.

Prisen ledsages af et beløb på 10.000 kr.