Fokus på innovation i diplomingeniøruddannelsen

Innovation og produktudvikling
DTU Diploms nye direktør og vicedekan Lars Dyreborg Christoffersen er en travl og engageret herre, der har modet og lysten til at sætte dagsordener. Sidste mandag startede han i jobbet som direktør, i torsdags førte han en gruppe DTU-studerende til eksamen, og i weekenden stod den på CDIO-konference i Boston,USA.

Lars Dyreborg Christoffersen, der er uddannet civilingeniør fra DTU i 1991 indenfor bygning, kommer fra en stilling som udviklingschef i rådgivningsvirksomheden Alectia, hvor han var ansvarlig for den faglige og forretningsmæssige udvikling i Alectias byggeridivision.

"Det handler nemlig om at uddanne både flere og bedre diplomingeniører, men bestemt også om at understøtte virksomhederne med innovationsinitiativer og konkret hjælp, så de kan blive bedre og dermed mere konkurrencedygtige"

- Jeg føler mig utrolig privilegeret i mit nye job. Der er jo tale om et betydeligt karriereskift, hvor jeg nu får mulighed for at sætte ikke bare en uddannelsespolitisk dagsorden, men også en innovationspolitisk. Der er brug for begge dele. Det handler nemlig om at uddanne både flere og bedre diplomingeniører, men bestemt også om at understøtte virksomhederne med innovationsinitiativer og konkret hjælp, så de kan blive bedre og dermed mere konkurrencedygtige. Og det er der behov for ude i virksomhederne, hvor der i dag grundet krisen er skåret helt ind til benet, hvad angår effektiviseringsaspektet. Og kan DTU Diplom medvirke til at skabe et nyt fundament for idégenerering og innovation, synes jeg, vi har en spændende udfordring, forklarer Lars.


Den gode underviser

Medlem af ATV, tidligere medlem af Dansk Industris Forsknings- og uddannelsesudvalg, nordisk industriforsker fra Lunds Universitet, censor, vejleder og forhenværende medlem af Ingeniørhøjskolens bestyrelse. Meritterne er mange, som det fremgår af Lars’ CV, og der er ingen tvivl om, at de mange indgange til uddannelsesverdenen har skærpet appetitten på at prøve kræfter med den direkte fra maskinrummet.

- Men det der ikke fremgår af mit CV, og som har været en stor inspirationskilde i forhold til at give mig i kast med direktørrollen på DTU Diplom, er det forhold, at min kone er vicedirektør på Københavns Teknisk Skole. Det betyder, at vi over middagsbordet hjemme i privaten har diskuteret uddannelsespolitik, uddannelseskvalitet, uddannelsesforudsætninger og mangel på samme. Nogle gange fra hver sit perspektiv naturligvis, men er der noget, vi er helt enige om, så er det, at inspirerende undervisere er guld værd for et godt uddannelsesforløb. De kan nemlig tænde de studerende, og den gnist er et uundværligt redskab i et vellykket studie- og uddannelsesforløb, forklarer Lars, og fortsætter straks med et eksempel fra sin egen studietid.

- Jeg fik selv en lidt turbulent debut som studerende. Efter studentereksamen startede jeg på geografi og geologi på Københavns Universitet, og fandt efter 1½ år ud af, at det ikke var min karrierevej. Jeg kvittede studiet, og i dag opfatter jeg det ikke som et nederlag. Lidt research og så startede jeg på DTU, og efter fem år havde jeg taget ca. halvdelen af de ects-point, der kræves for at blive civilingeniør. Så mødte jeg pludselig den gode og inspirerende underviser. Han manifesterede sig i Thomas Lund Madsen, brødrene Lund Madsens far, og så gik det slag i slag, og i løbet af halvandet år fik jeg de sidste point i hus. Det tilskriver jeg i høj grad Lund Madsen, fordi han dels inspirerede mig og fik mig gjort alvorligt fagligt interesseret, dels fordi han menneskeligt bakkede mig op, ligesom han rent faktisk fik mig gjort arbejdsmarkedsparat, fortæller Lars.

Arbejdsmarkedsparat
Netop arbejdsmarkedsparatheden for dimittenderne er et vigtigt fokusområde for DTU Diploms nye direktør. Fra Alectia ved han, hvor stor betydning arbejdsparatheden spiller i forhold til afsættet på arbejdsmarkedet, og specielt har Lars i forbindelse med at have ingeniørpraktikanter erfaret, hvorfor nogle opnår succes i ingeniørpraktikken, mens andre opnår knap så stor succes.

- Som uddannelsesinstitution er det vigtigt, at vi fokuserer på at udvikle de studerende som hele mennesker. De skal jo fungere på arbejdsmarkedet i et langt liv. Det betyder, at vi skal give dem de rette redskaber og forudsætninger til at agere inden for deres ingeniørfelt, og til at kunne tilegne sig ny viden. Jeg har gjort en stor dyd ud af altid at have ingeniørpraktikanter. Gennem ingeniørpraktikken har jeg nemlig kunnet spotte talenterne, og mange af dem har efterfølgende fået job i virksomheden. Omvendt er der også eksempler på, hvor det er gået knap så godt. Det er situationer, hvor vi bl.a. har savnet noget mere initiativ fra den studerende. Derfor tror jeg på, at der ligger et indsatsområde med hensyn til at forberede de studerende optimalt på ingeniørpraktikken, således at de ved, hvad de går ind til, og hvad der reelt er på spil. Og det der ofte er i spil, er det første job som ingeniør. Den chance skal de ikke forpasse, og det skal vi hjælpe dem med, forklarer Lars.

Tydeliggøre forskellen
Lars Dyreborg Christoffersen lægger i det hele taget stor vægt på, at DTU skal være noget for de unge. Det skal bl.a. ske ved at fokusere på det, de er gode til. Samtidig vil han gå i brechen for at tydeliggøre forskellen mellem diplomingeniøruddannelsen og civilingeniøruddannelsen for både studerende og virksomheder. 

- Jeg tror, der er rigtig mange, der ikke er klar over forskellen på de to typer af ingeniøruddannelser, og det er rigtig ærgerligt for både virksomhederne og de studerende. Derved underkender man de styrker og fordele, som de respektive uddannelser har - og for diplomingeniøruddannelsens vedkommende i særdeleshed det praksisnære. Så på den konto ser jeg frem til at medvirke til at sikre flere og bedre diplomingeniører til de danske virksomheder, samt medvirke til at styrke selve diplomingeniøruddannelsen. Det skal ske ved høj faglighed og med fokus på det praksisnære og innovative aspekt i uddannelsen. Nu har vi nemlig musklerne til det, og de muskler skal styrke diplomingeniøruddannelserne i både Lyngby og Ballerup, slår Lars fast.

Innovationsdagsorden

Som ny direktør og vicedekan på DTU Diplom er Lars udmærket klar over de forventninger, der er til ham både som vicedekan med hensyn til at udvikle uddannelserne, og som direktør med hensyn til at udvikle og markedsføre det nye innovationscenter. Innovationscentret skal give uddannelserne en ny dimension og være en yderligere katalysator i DTU’s erhvervssamarbejde.

- Der ligger en stor og spændende opgave foran os med hensyn til at etablere Innovationscentret ved DTU Diplom i virksomhedernes bevidsthed. I fremtiden skal vi blive de små og mellemstore virksomheders foretrukne samarbejdspartner, når det handler om innovation og idégenerering. Derfor skal vi ikke bare trække virksomhederne ind i DTU Diplom, de skal også trækkes ind i uddannelserne. Ved at trække dem ind i uddannelserne kan studerende på DTU nemlig medvirke til at forløse det store potentiale, der findes ude i virksomhederne. Og jo tidligere kontakten sker, des mere frugtbart bliver samarbejdet. Med andre ord kan DTU Diplom være med til at sætte en innovationsdagsorden i de små og mellemstore virksomheder. Det er da en unik situation, vi har bragt os i, afslutter Lars Dyreborg Christoffersen.