Det var en meget imponerende model over Horsens Havn, som Bekim Maksuti og Khalil Ahmad, præsenterede som del af deres afsluttende diplomingeniørprojekt på Byggeri og Infrastruktur. Men i virkeligheden er modellen kun udtryk for en meget lille del af deres omfattende projekt. Og det var da også en meget gennemarbejdet rapport, som fik censor og deres vejleder Adriaan Schelling til uden forbehold at hive et velfortjent 12-tal frem fra skuffen.
"Projektet er en drøm, der er realiseret. Khalil og Bekim både vil og kan tænke som fodgængere og som tværfaglige trafikingeniører, og de har formidlet deres resultater i ord, billeder, tegninger, video og træmodel på en meget overbevisende måde. Det lover godt for deres muligheder for at lave andre projekter i fremtiden. Og Horsens Kommune kan glæde sig til at se resultaterne”, fortæller Adriaan Shelling.
Ville lære endnu mere
Da Bekim og Khalil begyndte at gøre sig tanker om det afsluttende diplomingeniørprojekt på Byggeri og Infrastruktur, var de enige om, at de ville bruge deres projekt til at lære endnu mere.
"Da vi hørte om projektet, gik der to dage, og så havde vi skrevet 50 sider. Projektet ramte lige i hjertet. "
Bekim Maksuti
’Vi ville gerne have ny viden og erfaringer med nogle nye fagområder, i stedet for at lave den samme slags projekt, som flere gange før. Vi ville gerne fylde huller ud for at blive så attraktive for arbejdsmarkedet som muligt, fortæller Bekim, som har lagt vejen forbi DTUs Campus i Ballerup for at deltage i et interview.
Og Bekim forsætter:
’Vi vidste fra tidligere projekter, at vi er et godt team. Jeg er den kreative byplanlægger med mange ideer, mens Khalil er struktureret og holder fokus. Men vi er begge meget interesseret i trafik og infrastruktur, forklarer Bekim.
Udvikling af havneområdet
Det var gennem Rambøll, at den lille projektgruppe fik kontakt til Horsens kommune, som er i gang med et større byudviklingsprojekt for den gamle industrihavn Horsens. Horsens har gennem en årrække arbejdet med at få et bedre image. Det er efterhånden lykkedes, og kommunen oplever et stort antal tilflyttere.
Nu har Horsens Kommune så sat gang i et projekt, som skal omdanne det store og langstrakte havneområde, så det kommer til at rumme attraktive boliger, butikker og rekreative arealer, ligesom man kan se det i mange andre byer i Danmark. En af de store udfordringer ved projektet i Horsens er, hvordan man infrastrukturmæssigt forbinder det nye moderne havneområde med den eksisterende bykerne. En opgave, som udfordres af, at der mellem den gamle bykerne og havneområdet går en bred og meget befærdet hovedvej.
’Da vi hørte om projektet, gik der to dage, og så havde vi skrevet 50 sider. Projektet ramte lige i hjertet. Vi ville gerne arbejde med de gående og de cyklende, det vi definerer som 20 km/t skalaen og 5 km/t skalaen. Og så ville vi gerne arbejde med bæredygtighed. Både den klassiske økonomiske og miljømæssige bæredygtighed, men også den sociale bæredygtighed’, forklarer Bekim entusiastisk.
En sænket hovedvej
I projektet arbejdede Bekim og Khalil altså, med afsæt i de eksisterende ressourcer, med at finde den bedst mulige infrastrukturløsning for forbindelsen mellem den gamle bykerne og havneområdet. De havde et særligt fokus på hvordan man undgår, at de nye områder kommer til at fremstå isolerede frem for som en naturlig forlængelse af bykernen.
’Dee var meget nyt at læse op på til projektet. Især om de menneskelige aspekter omkring byliv. Det med, at antallet af mennesker og den tid de bruger i byrummet er vigtigt for oplevelsen af byliv. Vi så også på de psykologiske aspekter, hvad der motiverer folk til at vælge den ene rute frem for den anden’, forklarer Bekim.
En af de løsninger, som Bekim og Khalil fandt frem til i en kombination af kreativ tænkning, tekniske beregninger og økonomiske betragtninger var, at hovedvejen, som adskiller havneområde og bykerne, kan sænkes. På den måde minimeres støj, den æstetiske oplevelse for de gående trafikanter forbedres, og endelig undgår man den barriere, som en hævet gangbro kan være for fodgængerne.
Illustrativ rapport og MDF-model
Det meget grundige arbejde med projektet endte med en rapport på ikke mindre end 250 sider. Og de 250 sider er ikke kedelig læsning, da de to nyklækkede bygningsingeniører har gjort meget ud af selve præsentationen.
’Vi har bevidst valgt, at rapporten er meget grafisk og illustrativ, og vi gjorde for eksempel meget ud af, at alle illustrationerne havde det samme udtryk. Rapporten skal sælge ideen, men også inkludere økonomi og tekniske beregninger. Der er måske ikke de helt store og visionære armbevægelser i vores løsninger, men vi kombinerer her vores kernefaglighed med arkitekternes tilgang. Hvordan vi skulle præsentere vores løsning, var faktisk den største udfordring ved projektet. fortæller Bekim.
Og så tilbage til 3D modellen. Bekim og Khalil vidste meget tidligt i projektet, at de ville supplere rapporten med en 3D model ved hjælp fra en CNC fræseren i DTU Diploms Design Center. Derfor indtastede de løbende deres løsninger i et 3D computerprogram, så de kunne benytte det til at fræse grundkortet til modellen. Biler og bygninger blev, ligesom grundkortet, fræset ud af en MDF-plade, og til sidst blev det hele limet sammen.
Ramme for Idé-konkurrence
Lige fra starten af projektet har Bekim og Khalil haft tæt dialog med Horsens kommune. Det er nu tanken, at kommunen vil lave en idé-konkurrence i forhold til den endelige løsning, og her vil de tage de bedste ting fra Bekims og Khalils projekt og sætte det som ramme for deltagernes forslag.
Til spørgsmålet hvad de to dimittender skal nu, svare Bekim, at Khalil muligvis vil læsere videre, mens han selv gerne vil ud og bruge den viden han har.
’Det er selvfølgelig svært at vide på forhånd, men drømmejobbet har nok et tværfagligt fokus, hvor man både har kontakt til politikere, bygherrer, arkitekter og håndværkere, og hvor man får mange forskellige udfordringer’ slutter Bekim.
Af Nina Flindt Temte