Stadig flere virksomheder indfører agile metoder for at høste gevinster på bl.a. kundetilfredshed og 'tid til markedet'. Men metoden kan have utilsigtede sideeffekter for topledelsens beslutningsmandat og strategi, viser ny dansk forskning.
Det blev umiddelbart en kæmpe succes, da en større dansk finansiel virksomhed indførte agile metoder i arbejdet i udviklingsafdelingen. Men med skiftet fulgte også uforudsete konsekvenser for både topledelsens beslutningsmandat og virksomhedens overordnede strategiske processer.
Det viser et nyt dansk studie, hvor forsker Iben Stjerne, DTU Engineering Technology gennem 18 måneder så med, da agile arbejdsformer blev indført i udviklingsafdelingen i en større dansk finansiel virksomhed.
"Der er mange muligheder og fordele i det agile, men det kan også bringe ting med sig, som man ikke er forberedt på. "
Lektor Iben Stjerne, DTU Engineering Technology
”Der er mange muligheder og fordele i det agile, men det kan også bringe ting med sig, som man ikke er forberedt på. Det skal man som topledelse være indstillet på. Ellers kan det komme til at føles som at have inviteret en trojansk hest inden for, " konkluderer lektor Iben Stjerne, DTU Engineering Technology om resultaterne, som netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Management Studies.
”Det vi så, det var, at det agile infiltrerede virksomhedens strategiske praksis også på topniveau, så det skabte en udvikling mod det, som man i forskning kalder ”åben strategi”, hvor beslutningsmandatet for ting, som tidligere havde ligget alene i topledelsen, i praksis blev uddelegeret,” fortæller hun.
Udfordringen for topledelsen bliver dermed at finde den rette balance mellem styring og uddelegering.
I den konkrete virksomhed bakkede ledelsen op om behovet for at gå agilt og for de tilpasninger som var nødvendige for at følge med udviklingsorganisationen. Der blev dog også hen ad vejen, som middel til at fastolde mandat og beslutningskraft, tilpasset i procedurer, blandt andet ved at det blev indført, at backloggen (listen over opgaver, som skal løses) skulle godkendes af topledelsen. Der blev også indlagt en håndbremse, som topledelsen kunne trække i, hvis man ville bremse projekter.
At agile arbejdsformer på den måde kan åbne strategiprocessen, ser lektor Iben Stjerne spændende potentiale i også for andre virksomheder. Det er et muligedsrum, som man også kan bruge bevidst.
”Mere åbne strategiprocesser kan have mange fordele bl.a. højere kvalitet, kreativitet og legitimitet, samt bedre forankring af strategien i praksis. Alligevel er det sjældent at se ledelser gå i den retning, blandt andet fordi det kan være en voldsomt utryg situation at fragive magten men stadig have ansvaret. På den måde er infiltrering, som vi ser det her, en mere naturlig måde at fremme inklusive og transparent strategiprocesser i organisationer på, som det bliver spændende at følge fremover.”
Studiet er gennemført af lektor Iben Stjerne, DTU Engineering Technology i samarbejde med Joana Geraldi, CBS og Matthias Wenzel, Leuphana University of Lüneburg.
Læs den videnskabelige artikel (Open Access) her
Iben Stjerne, Joana Geraldi, Matthias Wenzel: "Strategic Practice Drift: How Open Strategy Infiltrates the Strategy Process", Journal of Management Studies
https://doi.org/10.1111/joms.12895