I mange år har Axel Grøndahl Kristiansen arbejdet inden for en verden baseret på ingredienser som malt, humle og gær. Nu skifter Axel spor og er klar til at prøve kræfter med de ingredienser, som er konstituerende for diplomingeniøruddannelsen.
"Jeg tror på, at jo mere man engagerer sig, jo gladere bliver man for sit job. Jeg synes netop, at det spændende ved stillingen som vicedirektør er de mange aktiviteter, der er gang i på DTU Diplom. "
Axel Grøndahl Kristiansen, Vicedirektør, DTU Diplom
Det er ikke vanskeligt at få snakken i gang, når man sidder over for DTU Diploms nye vicedirektør, og man er ikke i tvivl om, at man sidder over for en mand med drive og et stort engagement.
Axel er 58 år og bor i Herlev sammen med sin kone Susanne, som også arbejder på DTU. I godt to år har hun været ansat som receptionist på DTU Vindenergi, som holder til på DTU Risø Campus. Sammen har de tre voksne børn, som alle studerer på henholdsvis Aalborg Universitet København, Kaospilotuddannelsen i Aarhus og Roskilde Universitet, så mon ikke de danske universiteter til tider bliver udsat for en kvalitativ sammenligning rundt om frokostbordet, når hele familien er samlet.
Bryggerihøjskolen som ballast
Axel kommer fra en stilling som direktør for den skandinaviske bryggerihøjskole, som holder til på Frederiksberg, tæt ved Gammel Carlsbergs lokaliteter. Skolen er ejet af de fire nordiske bryggeriforeninger i Danmark, Norge, Sverige og Finland, og leverer brygmesteruddannelsen samt kurser om at brygge øl mv. til bryggeriindustri i Asien, Afrika, Baltikum mv.
’Da jeg for 10 år siden satte mig ved roret gik det rigtig skidt for skolen. De manglede studerende og økonomien skrantede. Det har været meget spændende at arbejde med uddannelse og kurser, og jeg har blandt andet været med til at etablere et samarbejde med KU om at levere undervisning på 60 ECTS-point til kandidatspecialiseringen Brewing Science and Technology’, fortæller Axel.
Kørende konsulent
Axel er oprindelig uddannet fra det tidligere Landbohøjskolen som levnedsmiddelkandidat. Da han stod med eksamenspapiret i hånden i 1979 fik han job i et privat firma, som på konsulentbasis leverede rådgivning til produktionsvirksomheder.
’Det var ret udfordrende, som 23-årig at stå der med firmabil og skulle køre rundt i Danmark til de store virksomheder og fortælle hvordan de skulle bruge de forskellige ingredienser…..Her har du en sæk mel, og med den skal du…’ fortæller Axel med et smil inden han fortsætter
’Det var jeg så rigtigt godt i gang med, da jeg i 1981 blev indkaldt som soldat. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at slippe, men da det ikke lykkedes, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne få noget godt ud af det. Jeg valgte derfor at fordoble min tid i Forsvaret til halvandet år og tage en uddannelse til reserveofficer’, forklarer Axel.
Aktiv i luftvåbenet
Der var vist alligevel var noget ved Forsvaret, som tiltalte Axel, trods hans første forsøg på at slippe for værnepligten. For han har nu gennem 30 år været engageret som reserveofficer, nu chef for en Wing (svarer til en bataljon, red.) i det danske Luftvåben i Karup.
’Jeg har rejst meget med Forsvaret i både England og USA, og har netop været en tur i Sverige. Det er i øvrigt interessant, at man med held kan overføre nogle af forsvarets didaktiske metoder i forhold til den civile sektor. Det, at man på bare 18 måneder kan gøre en rekrut på 20 år til delingsfører. Det er interessant’, siger Axel.
Færdig med landevejen
Axel vidste, at han ikke ville tilbage og køre rundt med sukker og stivelse på de jyske landeveje, så da han havde gjort sin uddannelse i Forsvaret færdig, gik han i gang med en ny uddannelse.
’Jeg ville rigtig gerne ud og rejse for alvor, og vidste at det kunne lade sig gøre, hvis jeg blev brygmester, så jeg besluttede mig for at bruge et par år på det. Og da jeg stod med eksamensbeviset i hånden, fik jeg et job som brygmester hos Carlsberg’, fortæller Axel.
Efter godt tre år fik Axel muligheden for at komme til England og få en lederstiling, hvilket ellers på det tidspunkt ikke var muligt i Carlsbergs danske afdelinger.
’Jeg lærte kolossalt meget i England. Både om at brygge øl og om ledelse. Det var også mens jeg boede i England, at mine to yngste børn kom til verden’, fortæller Axel.
Kærligheden til øllet
I 1990 kom Axel tilbage til Danmark og blev chef for Carlsbergs Tapperi i København.
’Det var enormt industrielt og maskinelt, og så handlede det meget om forhandlinger og fagforeningsarbejde. Efter 1½ år blev jeg så chef for Carlsberg Bryghus, og der kom jeg så tilbage til min egen og mine medarbejderes kærlighed til øllet’, siger Axel med et smil.
Efter tre år i Bryghuset, sendte Carlsberg i 1994 Axel afsted som rejsende konsulent. Her skulle han hjælpe med at starte Carlsbergbryggerier op over hele verden.
’Det var nogle sindsygt spændende år, men det var også nogle rigtig hårde år for familien. Jeg var 35 år, havde tre børn, og var hele tiden på vej ud på den næste rejse. Som familie tog vi konsekvensen af det, og min kone blev hjemmegående i en længere årrække’, forklarer Axel.
En afstikker til Italien
I 1997 blev Axel udstationeret sammen med familien i den nordøstlige del af Italien, helt oppe ved Schweiz. Her var han direktør for to bryggerier, og det var en god oplevelse for hele familien.
’Både i forhold til ledelse og øl-mæssigt var det vanvittigt spændende. Mine børn var på det tidspunkt mellem 8 og 12 år gamle, og det var fantastisk at være afsted sammen med familien og opleve et andet land sammen. Jeg arbejdede selvfølgelig rigtig meget, men vi havde weekenderne sammen’, fortæller Axel.
Det blev kun til 2 ½ år i Italien, og så blev Axel kaldt hjem igen. Her brugte han de næste par år på at konstruere den første koncernmiljørapport for Carlsberg, som gjorde rede for blandt andet spildevand, forbrug og affaldshåndtering. Axel fortæller, at det dengang langt fra var alle virksomheder, som udarbejdede miljørapporter, men Carlsberg ville ikke være de sidste til at komme i gang med det.
Frem til 2004 sad Axel med miljørapporter i Carlsberg, og bistand til opstart af licensbryggerier i Baltikum samt en, med Axels egne ord, Carlsbergificerering af netop opkøbte baltiske bryggerier. Og så var det i perioden 2004-2014, at Axel var direktør for Bryggeriskolen.
Engagement som drivkraft
Axels arbejdsliv har altid, ifølge ham selv, fyldt meget, men der har alligevel altid været plads til fritidsinteresser. Når han ikke trækker i uniformen som reserveofficer, bruger Axel fx sin fritid på sin samling af gamle kvalitetskameraer, sin motorcykel og den dertil hørende motorcykelklub. Vandre- eller løbeture i naturen bliver det også til, men han vil dog ikke gå så vidt som at kalde sig rigtig sportsmand.
I det hele taget er Axel et engageret menneske. Han bliver let opslugt af de ting, han er engageret i, både privat, men også i jobmæssig sammenhæng.
’Jeg tror på, at jo mere man engagerer sig, jo gladere bliver man for sit job. Jeg synes netop, at det spændende ved stillingen som vicedirektør er de mange aktiviteter, der er gang i på DTU Diplom. Både i forhold til undervisningen og i forhold til de samarbejder, som er i gang med fx Ballerup kommune’, forklarer Axel.
Ydmyg omkring opgaven
Selvom Axel godt ved, at han som vicedirektør ikke skal bruge tiden på at undervise, lægger han vægt på, at han er glad for at undervise, og har indsigt i de udfordringer, man som underviser kan møde.
’Jeg har det godt med at være sammen med studerende. Møde dem i øjenhøjde og høre om hvor de gerne vil hen. Det er en stor men også rigtig interessant udfordring at møde en 20-årig og på bare 3 ½ år gøre ham klar til at komme ud i samfundet og gøre brug af det han har lært’, fortæller Axel og fortsætter:
’Jeg har også en stor ydmyghed overfor opgaven. Både i forhold til det at uddanne unge mennesker og i forhold til ingeniørvidenskaben. Jeg har mødt og arbejdet sammen med rigtig mange diplomingeniører og kender dem bestemt for det gode. De er rigtig gode til at udlede, hvad der er essentielt i en given problemstilling, og på meget kort tid få den omsat til praktisk brug i en virksomhed’, fortæller Axel.
Det første step
Noget af det første, Axel har planer om, er at lære DTU Diplom rigtig godt at kende.
’Jeg vil rigtig gerne fysisk komme meget rundt i huset og møde mine nye kolleger. For mig giver det god mening at indsnuse og fornemme stedet, og det gør man jo bedst ved at møde mennesker ansigt til ansigt. Derudover vil jeg fortsat arbejde på at få integreret innovation i undervisningen og på yderligere at udbygge samarbejdet med særligt de lokale virksomheder i forhold til fx. praktik og som aftagere af vores diplomingeniører. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, slutter Axel.