Analyse lukker uddannelser

DTU’s direktion har, efter indstilling fra diplomdekanatet, som består af dekan Martin Vigild samt direktør og vicedekan Lars D. Christoffersen, besluttet at nedlægge de engelsksprogede diplomingeniøruddannelser. Beslutningen er truffet, fordi en analyse har vist, at der er meget få, som dimitterer fra de engelsksprogede diplomingeniøruddannelser i forhold til det antal studerende, der optages.

Beslutningen er også, at alle igangværende uddannelsesforløb gennemføres som planlagt, men at optaget til de engelsksprogede studieretninger er ophørt fra og med sommeroptaget 2013.