Den 1. juni kunne Gert Steffensen åbne døren til sit nye kontor på DTU Diplom, og kort tid efter præsenterede han sig så for medarbejderne i afdelingen.
’Jeg havde taget en rygsæk med, og i den havde jeg et udvalg af mine mange sportssko. Pigsko, løbesko, kajaksko, cykelsko, spinningsko, vandrestøvler med og uden pigge', opremser Gert med et smil, og i øvrigt iført fine sorte lædersko, da han bliver interviewet en varm julidag.
I det hele taget er Gert og resten af hans familie bidt af en gal sportssko, selv om det, ifølge ham selv, især er de tohjulede køretøjer, som lige nu tager størstedelen af familiens fritid. Godt nok er Gerts kone, Mette, tidligere orienteringsløber for landsholdet, men for Gert og hans søn på 12 år står der ganske tit mountainbikekørsel i Holte Mountainbikeklub på programmet. Og når han ikke selv træder i pedalerne, er han aktiv, både som træner af de yngste klubmedlemmer, og i forhold til andre aktiviteter i klubregi. Derudover har Gert en datter på 14 år og en søn på 29 år, som er årsag til, at Gert også kan skrive farfar på stamtræet.
"Vi skal tænke innovativt og nedbryde traditionelle fag-barrierer. Hvorfor ikke overføre viden om fx produktion af mælk til produktion af øl."
Gert Steffensen
’Vi er en rigtig ud-i-naturen-familie, og hele familien elsker hjul og alt hvad der kan bevæge sig. Men jeg er også engageret på det mere organisatoriske plan, og jeg kan godt lide at arrangere cykelløb og andre sportsevents. Det smitter også af på den måde, som jeg er på, når jeg er på arbejde. Jeg sætter gerne ting i værk, og jeg er ikke bleg for fx. hurtigt at arrangere en lejrtur for 40 mand med logistik, forplejning, aktiviteter og det hele', forklarer Gert.
En broget vej
Som det sker for rigtig mange, har 55-årige Gerts Steffensens karrierevej stille og roligt ført ham væk fra sin oprindelige uddannelse. Gert var til at starte med godt i gang med biokemi-studiet på Københavns Universitet, da fremtidsudsigterne gik op for ham.
’Jeg var som studenterpolitisk aktiv med til at planlægge rus-forløb for de kommende studerende på Biokemi. Vi lavede vi en undersøgelse af, hvor vi som færdige biokemikere kunne forvente at komme til at arbejde. Og den statistiske udsigt til et job i stat eller kommune var ikke noget, som jeg brød mig om. Jeg ville hellere ud og lave eksperimentelt arbejde, og gerne i medicinalindustrien. Derfor besluttede jeg mig for at droppe ud af studiet', fortæller Gert.
I stedet tog Gert en uddannelse som laboratorieteknikker og kunne heldigvis få merit for rigtig mange fag fra biokemi-studiet. Han fik snart arbejde i medicinalvirksomheden Dumex som laboratorietekniker.
Nørderier i Haldor Topsøe
Et par år efter, i 1986, kom Gert til Haldor Topsøe, hvor han arbejdede i deres eksperimentelle forskningsafdeling.
’Jeg blev ansat i en gruppe for fundamental forskning i heterogen katalyse under Henrik Topsøe og Bjerne Clausen. Målet var via eksperimentel forskning på atomart plan at opbygge viden til design af fremtidige katalysatorer. Vi udviklede mange forsøgsanlæg og rejste til synkrotron faciliteter rundt om i Europa. Det blev til en del år med ekstremt nørdet forskning’, fortæller Gert med et smil.
Efter 12 syntes Gert dog, at der var gået lidt for meget rutine i nørderierne. Han blev derfor mere og mere involveret i arbejdsmiljøopgaver, både for forsøgsopstillinger og på katalysatorfabrikkerne.
’Det var nødvendigt med ekstremt stor fokus på sikkerhed, da der både blev arbejdet med allergifremkaldende stoffer og giftige gasser. I fem år arbejdede jeg med arbejdsmiljø og sikkerhed. Det var meget spændende at få lov til at arbejde med arbejdsmiljø på store produktionsanlæg’, forklarer Gert.
Mens Gert var ansat hos Haldor Topsøe tog han i 2002 en master i Environmental Management på DTU, og havde i løbet af uddannelsen fået øjnene mere op for i hvilken retning hans karriere skulle udvikle sig.
Privatisering og opkøb
Det førte til, at Gert i 2002 skiftede til en Bedriftsundhedstjeneste (BST) inden for byggeriet, som dog kort efter blev privatiseret som en følge af, at den daværende regering fjernede den såkaldte BST-pligt.
Allerede efter 3 måneder i sit nye job i det nye Byggeriets Arbejdsmiljøcenter, blev Gert udnævnt til afdelingschef, og sammen med den administrerende direktør brugte de meget energi på at skabe en god forretning.
Som følge af, at de store rådgivende ingeniørvirksomheder også begyndte at profilere sig på arbejdsmiljøområdet, blev Byggeriets Arbejdsmiljøcenter efter eget ønske i 2006 opkøbt af Alectia, som dengang hed Birch & Krogboe, og Gert fulgte med.
’Da Byggeriets Arbejdsmiljøcenter blev opkøbt, var jeg med familien på et halvt års orlov, hvor vi rejste rundt i Sydamerika. Så jeg kom tilbage til en ny virksomhed, og her fokuserede jeg så som afdelingsleder meget på at få arbejdsmiljøtankegangen integreret i alle faser i byggeriet’, fortæller Gert.
Mødte jobbet på renseriet
I 2009 blev Gert så headhuntet til Dansk Standard, hvor han som rådgivningsdirektør skulle være med til at opbygge en rådgivningsafdeling. Den skulle fokusere på rådgivning om ledelsessystemer inden for blandt andet CSR, kvalitet, energiledelse og arbejdsmiljø, og der blev udarbejdet rapporter og rådgivet i samarbejde med eksperter fra blandt andet SBI og DTU.
Frem til marts 2014 stod Gert i spidsen for rådgivningsafdelingen, da bestyrelsen i det fondsejede Dansk Standard besluttede sig for at nedlægge rådgivningsdelen. Gert og de fleste medarbejdere blev dermed opsagt og fritstillet.
’Da jeg så en formiddag mødte Lars D. Christoffersen, som jeg jo kendte lidt fra min tid i Alectia, nede på det lokale renseri i Virum, fortalte han, at DTU Diplom søgte efter afdelingschefer til den nye organisation. Så jeg gik hjem og læste om DTU Diplom, om fusionen og om strategierne. Og så fulgte den formelle proces med ansøgning, udvælgelse og samtaler', fortæller Gert.
Favner mange fagligheder
Siden Gert startede på DTU Diplom den 1. juni har han brugt en del tid på at lære medarbejdernes kompetencer og interesser at kende, og det har han blandt andet gjort med 1:1 samtaler med alle medarbejdere. Derudover har han brugt meget tid på at sætte sig ind i CDIO-principperne og deltaget i en CDIO-konference for at lære de koncepter at kende, som uddannelsen bygger på.
’Jeg har måske ikke en konkret byggeteknisk baggrund, men jeg har en bredt funderet viden om mange aspekter inden for byggeriet, om arbejdsmiljø, politiske beslutningsprocesser og om samarbejdsudfordringer. Og så har jeg stor viden om fusionsprocesser og forandringsledelse. Men man skal altså nok ikke sætte mig til at beregne en stålbjælkes bæreevne', fortæller Gert med et grin.
Og han fortsætter:
’Det bliver fantastisk at være med til at skabe noget nyt og være med til at skabe endnu mere samarbejde på DTU på tværs. Vi skal også arbejde på at blive én velfungerende fælles ledelsesgruppe, så vi kan være med til at opbygge et fælles DTU Diplom, også på tværs af faglige skel og interesser', fortæller Gert.
Visioner om udsyn og innovation
Den nye afdelingschef for Byggeri og Infrastruktur på DTU Diplom er overbevist om, at byggebranchen er nødt til at rykke sig for at kunne gøre sig gældende fremover i et globaliseret marked. Danske virksomheder vil møde konkurrence fra udlandet, hvor omkostningerne pr. kvadratmeter er lavere, så vi skal udvikle branchen til at kunne konkurrere nationalt og internationalt ved at tænke nyt og arbejde innovativt.
’Vi skal tænke innovativt og nedbryde traditionelle fag-barrierer. Hvorfor ikke overføre viden om fx produktion af mælk til produktion af øl, for at bruge et eksempel fra Alectia-tiden. Vi skal være nysgerrige på hvordan andre fagområder arbejder og hente den viden, som kan styrke vores branche. De store infrastruktur- og byggeprojekter der forestår eller er i gang i Danmark skriger efter kompetencer til styring og drift af processer i byggeprojekter, og her er vores diplomingeniører jo oplagte', forklarer Gert om sin vision.
Innovation og tværfagligt samarbejde skal i det hele taget i fokus på afdelingen, og uddannelsen skal geares til fremtiden. Både i forhold til det forventede stigende studenteroptag og implementering af den nye studieplan.
’Jeg ser meget gerne, at vi kommer til at samarbejde meget mere på tværs af DTU, og får større samarbejde med institutterne i Lyngby. Hvis vi kan kombinere viden tværfagligt, kan vi nemlig også inspirere hinanden meget mere', slutter Gert.
