Så er sløret løftet og afgørelsen dermed også truffet med hensyn til, hvor der skal undervises på de nye diplomingeniørretninger. DTU Diplom skal fremover være primær campus for følgende studieretninger på diplomingeniøruddannelsen: Byggeri og Infrastruktur; Elektrisk Energiteknologi; Elektroteknologi; Eksport og Teknologi; IT-elektronik; Proces og Innovation; Produktion samt Sundhedsteknologi.
Hvad angår diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik bliver det forventeligt sådan, at 3. ugers perioden på 1. semester vil ske i Ballerup, ligesom 2. og 3. semester også skal foregå på DTU Ballerup Campus.