Praktik

DTU’s diplomingeniøruddannelse er en erhvervsrettet og anvendelsesorienteret uddannelse. De studerende er derfor i stand til at bringe deres faglige viden i spil ved løsning af ingeniørmæssige problemstillinger og udviklingsopgaver.

Alle diplomingeniørstuderende skal i praktik i en virksomhed som en del af deres uddannelse. Praktikken varer fem måneder og ligger i slutningen af de studerendes uddannelsesforløb.

Formålet med praktikopholdet er, at den studerende opnår praktisk erfaring i en virksomhed. Den studerende får dermed mulighed for at anvende sine allerede erhvervede, faglige kundskaber og udvikle sine professionelle kompetencer.

Virksomheden får løst konkrete, ingeniørmæssige opgaver på baggrund af den nyeste faglige viden på området.

Kernen i ingeniørpraktikken er, at både virksomheden og den ingeniørstuderende får et udbytte af samarbejdet. Den ingeniørstuderende får afprøvet sine kompetencer ved at udføre et stykke praktisk arbejde baseret på det teoretiske fundament fra uddannelsen. Virksomheden kan få lagt ekstra arbejdskraft i områder, som de i hverdagen ikke har haft tid eller ressourcer til at undersøge. Derudover får virksomheden mulighed for at spotte talenter, og hermed møde mulige nye medarbejdere.

Yderligere information og vejledning

Er din virksomhed interesseret i at have en diplomingeniørstuderende i praktik, eller har du spørgsmål?

Opret et praktikopslag på DTU Career Hub

Som virksomhed kan I slået praktikopslag op, så studerende kan se det på DTU Career Hub. I opretter en profil og slår praktikken op ved at følge dette link til Jobteaser:

DTU Career Hub

Praktikkoordinatorer

I kan læse mere praktik for diplomingeniører via linket herunder, hvor der også er en liste over praktikkoordinatorer på DTU's diplomingeniøruddannelser:

Praktik for diplomingeniørstuderende