Indvielse af basketområde var et hit på trods af gråvejrsdag

fredag 04 dec 20
|
af Line Reeh
Den 1. december blev DTU Ballerup Campus' nye basketnet indviet. Nettet er en del af Vintercampus, som skal gøre det sjovere at gå udendørs i pauserne.

Nu hvor vinteren er over os, kræver det måske lidt ekstra at bevæge sig udenfor på campus i pauserne. Derfor har DTU opstillet en række overdækkede vintercampusmiljøer på Campus i både Lyngy og Ballerup.

Den 1. december blev DTU Ballerup Campus' nye basketnet indviet. Nettet er sat op på torvet udendørs ved hovedkantinen.

Institutkoordinator Agnethe Rald var på pletten med et kamera:

"Der var mange, der kom forbi og lod sig lokke til at prøve at få bolden i nettet. Flere havde prøvet det før. Andre var total novicer. Sjovt og hyggeligt var det i hvert fald"

I boksen der står derude er der også andre udendørs legeting. I æblelunden ved siden af indgangen til kantinen er der kommet lounge stole.

De overdækkede miljøer bliver stående indtil 1. april 2021.

Foto: Agnethe Rald.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.