Mekanisk teknologi
Sektionen fokuserer på materialeteknologi, termodynamiske processer, maskinelementer og robotteknologi.
Mekanisk Teknologi hører til en af de fire traditionelle ingeniørgrene (maskinretningen). Sektionen fokuserer på materialeteknologi, termodynamiske processer, maskinelementer og robotteknologi
Forskningsområde
Vi arbejder på flere fronter med henblik på at bidrage til vigtige målsætninger både nationalt og internationalt. Den grønne omstilling kan ikke lade sige gøre uden udvikling af mange nye teknologier og produkter af mekanisk art. For eksempel er en vindmølle et mekatronisk produkt, der kun kan fungere gennem sammenspillet mellem mekanik, elektronik og styring. Vingerne kræver højt udviklede materialer. Lejerne og gearkassen skal dimensioneres korrekt. Vingernes pitch og nacellens krøjning skal styres. Effekt-elektronikken er et emne for vores kollegaer i Elektrisk Energi.
Termodynamik er et andet vigtigt og aktuelt emne, for eksempel i forbindelse med omlægning af varmeforsyningen til mere fjernvarme. Et andet emne der involverer termodynamik og højtemperaturfysik er oparbejdning af råmaterialer fra affald gennem pyrolyse. Gruppen arbejder også med genbrug af plastmaterialer fra eksempelvis 3D-print.
Samarbejder
Vi samarbejder med industri især i nærområdet, men stiller ikke nogen begrænsninger. Mange studerende laver deres afsluttende projekt sammen med en virksomhed, og de studerendes praktikophold giver også en værdifuld kontakt mellem universitet og erhvervsliv.
Teknologiimplementering
Vores uddannelse gør de kommende diplomingeniører klar til at gøre en forskel fra dag 1 på deres nye arbejdsplads – det kalder vi teknologiimplementering. En nøje udvalgt kursussammensætning ruster de studerende til fremtidens krav, herunder kompetencer indenfor IT, der relaterer sig til maskiningeniørens hverdag.
Vi er også klar til at hjælpe virksomheder, der har brug for råd eller dåd.
Nøgleord
- Produktudvikling
- CAD
- Styrkelære
- Mekanik & Dynamik
- Termodynamik
- Fluiddynamik
- Programmering
- Modellering
- Materialelære
- Maskinelementer
Medarbejdere
Find kontaktinformation på medarbejdere tilknyttet sektionen.