Laboratoriefaciliteter

Powerelektronik spiller en central rolle i den grønne omstilling, idet den bidrager til en effektiv og pålidelig drift af energisystemer. Power Electronic Systems Lab er derfor bl.a. udstyret med en netsimulator, dSPACE-styrede power-elektroniske convertere, programmerbare strømforsyninger, batterier og elektroniske belastninger Vi fokuserer på eksperimentelle aktiviteter i forhold til regulering, energistyring, stabilitet, spændingskvalitet og fleksibilitet for at understøtte forskningen i vedvarende energisystemer, energihubs, UPS-systemer (uninterruptible power supply) og mikrogrids.

Kontakt: Mehdi Savaghebi

Electric Machine and Drives Lab er udstyret med forskellige typer maskiner og effekt-elektroniske convertere. Laboratoriet omfatter en fysisk model af et elforsyningssystem med tre synkrongeneratorer drevet af tre induktionsmotorer for at simulere turbinedrift. Derudover har laboratoriet et permanent magnet setup til forskellige test og evaluering af nye styringsstrategier. Da det er vigtigt at køre simuleringer før bygning og test af hardware, er en Speedgoat-simulator også tilgængelig til realtids- og hardware-in-the-loop-simuleringer.

Kontakt: Ashraf Khalil

I Power System Protection Lab får studerende og forskere praktisk erfaring med moderne beskyttelse af elforsyningssystemer ved at bruge avanceret test- og relæudstyr. Laboratoriet er udstyret med Siemens-relæer i industri-standard og Omicron RelaySim-testenheder, inklusive CMC 356-enheder til hardware-in-the-loop-testning. Med hjælp fra eksterne fageksperter, der har omfattende felterfaring, forbedres læringsprocessen og sikrer, at brugerne får det nødvendige industriperspektiv til at designe og administrere relæbeskyttelse i moderne elforsyningsnet.

Kontakt: Gen Li