Stærkstrømsingeniøruddannelsen, eller Elektrisk Energiteknik som det i dag hedder, får mandag den 24. marts besøg af et hold stærkstrømsingeniører, der dimitterede i 1964. Der er 7 tilbage fra årgangen, og de lægger ud i de daværende rammer i Prinsesse Charlottes gade, der var centrum for uddannelsen dengang. Herefter står den på rundvisning og frokost på DTU Diplom, ligesom jubilarerne får lejlighed til at tale med de nuværende studerende.