Virksomheden Zincktwice og en gruppe studerende fandt sammen med Match Event i foråret 2015. På trods af, at gruppen kun havde 3 uger til projektet, fik de 5 eksportingeniørstuderende lavet et rigtig godt projekt, som også virksomheden fik meget ud af.
De fem 7.-semester studerende måtte erkende, at de pludselig var en smule presset for tid. Det var april måned, og de skulle finde en interessant virksomhed at lave projekt for som en del af deres 3-ugers kursus i juni måned. Men et travlt semester havde ikke levnet den fornødne tid til det helt store forarbejde før nu.
Monika Filidzanovic, Nicklas Gerner Petersen, Sophie Kryger, Nichlas Brown og Line Nehm læser alle på Diplomingeniøruddannelsens retning Eksport og teknologi, og de kunne se frem til et 3- ugers kursus, som kombinerer kurserne: Cross Cultural Communications Management, Entrepreneurship samt Global marketing & management innovation.
”Der var det, at vores undervisere forklarede, at det kunne være en rigtig god ide at deltage i Match Event, hvis man endnu ikke havde fået etableret kontakt til en virksomhed, så det var en oplagt mulighed for os”, fortæller Sophie Kryger og fortsætter:
”Vi valgte at gå ned i Innovationscentret for at høre om hvilke virksomheder, der skulle med. Der var de super hjælpsomme og vi fik kontaktinfomation til Zincktwice, som lød som en interesant virksomhed for os”.
På forkant
Zincktwice er en entreprenørvirksomhed med mange ideer og projekter, og på mange måder lå deres ideer lige til højrebenet i forhold til 3 ugers kurset og de studerendes projekt, som skulle handle om innovation og internationalisering.
"Det var godt for os, at det var en lille virksomhed, og vi kunne helt klart mærke, at de havde rigtig meget brug for vores projekt. Vi kunne bidrage med noget, som de ikke selv kunne have lavet, og det var fedt"
Niclas Brown, Eksportingeniørstuderende
”Vi valgte at skrive til dem allerede inden Match Event for at forklare dem om det kursus vi skulle følge, og for at høre om de kunne være interesserede i et projektsamarbejde med den vinkel. Og så aftalte vi at mødes ved Match Event”, fortæller Sophie, mens de øvrige gruppemedlemmer nikker samstemmende.
Nye vinkler på kendte udfordringer
Line fortæller, at Zincktwice var på jagt efter diplomingeniørstuderende, som kunne give dem nye vinkler på deres produter og markedsføringen af dem. Og det var noget som den hurtigtarbejdende projektgruppe kunne levere. På bare 3 uger fik de lavet en markedsanalyse, og fik på den baggrund også foreslået ændringer af produktdelen.
”Det var godt for os, at det var en lille virksomhed, og vi kunne helt klart mærke, at de havde rigtig meget brug for vores projekt. Vi kunne bidrage med noget, som de ikke selv kunne have lavet, og det var fedt. I det hele taget synes jeg der er super fedt at arbejde med et rigtigt projekt sammen med en virksomhed, fortæller Niclas Brown, og Line tager over:
”Vi havde en tæt og løbende dialog med Zincktwice. De var meget fleksible til at mødes og til hurtigt at afklare spørgemål når vi havde brug fordet. Og det var også nødvendigt med bare tre uger til hele projektet.
Man må sige, at projektet endte rigtigt godt for alle parter. De studerende fik en flot karakter, og Zincktwice fik masser af input til det videre arbejdet med produktet.
Forberedelse er en god ting
De 5 eksportingeniørstuderende deltog i forårets udgave af Match Event fra starten. De hørte alle de forskellige pitches fra virksomhederne, og herefter gik de målrettet til værks.
”Efter oplæggene skyndte vi os ned til Zincktwice standen for at få en snak med dem. Vi blev enige om at mødes efterfølgende til en snak om hvilket af deres projekter, vi skulle arbejde med, så aftalen fra næsten i hus allerede der”, fortæller Sophie med et smil.
De snart færdiguddannede eksportingeniører vil helt sikkert råde andre til at deltage i Match Event arrangementerne, hvis de enten er i tidsnød eller savner inspiration til projekter.
”Ved Match Event er der flere forskellige slags virksomheder med relevante projektideer. Det gør det muligt at shoppe lidt mellem projekterne, og det er rigtig godt” fortæller Line.
Anbefalingerne fra de studerende lyder at man bør gøre sit forarbejde inden Match Event.
”Læs om virksomheden allerede inden Match Event, og brug tiden på selve dagen at afklare detaljer om projekterne”, fortæller Line
og endelig:
”Hvis man som os skal finde en virksomhed til et 3ugers kursus, skal man nok være meget realistisk over for projektet og udfordre virksomheden, hvis de er ved at slå et for stort brød op" konkluderer Nicklas, som en sidste bemærkning.
Bringer studerende og virksomheder sammen
DTU Diplom afholder hvert forår og efterår Match Event. Konceptet er en kombination af en jobbørs og en mini-messe, hvor de virksomheder, som deltager, møder frem med konkrete projektforslag og problemstillinger.
Næste Match Event på DTU Diplom finder sted torsdag den 29. oktober kl. 9-14 på DTU Ballerup Campus.
Læs mere om Match Event