Match Event

Innovation og produktudvikling

Fredag den 22. november afholder DTU Diplom for anden gang Match Event.

Ideen med Match Event er at lave et arrangement, som skaber samarbejder mellem studerende og virksomheder.

Dagen er struktureret således, at ni virksomheder bliver budt indenfor til at fortælle om konkrete problemstillinger fra deres hverdag. Det foregår over to runder, hvor hver virksomhed har ti minutter til at introducere deres virksomhed og deres problemstilling. Før og efter runderne kan de studerende og virksomhederne tale sammen, og på den måde forhåbentligt finde frem til en række gode matches til samarbejder.

Match Event er for samtlige diplomingeniørstuderende på DTU. I Match Event vil også nogle af DTU Diploms faglige koordinatorer deltage, og vil bl.a. guide om samarbejdsmulighederne.

Det er især de små og mellemstore virksomheder, som inviteres inden for til Match Event’en.