I de kommende årtier vil der ske store forandringer i den måde verden producerer, distribuerer og bruger energi på. Bæredygtighed og miljø er nøgleordene for udviklingen. Frem til 2050 skal hele Danmarks energisystem omstilles. Danmark skal være en CO2-neutral nation. Energien skal komme fra vind, sol, brint og biomasse. Det elektriske net skal være omdrejningspunktet. Electric Energy Faggruppen vil bidrage til denne omstilling gennem:
- drift og kontrol af macro- og micro-grid med vedvarende energikilder
- at sikre forsyningssikkerheden og -kvaliteten gennem effektiv kontrol, modellering, og beskyttelse
- styring af effektelektroniske omformere til generering, transmission og fordeling af elektrisk effekt.